Om kampagnen

Om kampagnen

’Som en fisk i vandet’ er en kampagne søsat af Børneulykkesfonden i samarbejde med Speedo og med professionel svømmer, Pernille Blume, som ambassadør. Kampagnen sætter fokus på leg og sikkerhed i vandet samt vigtigheden af at lære at svømme.

Kampagnen er udviklet til svømmeklubber og svømmehold på skoler, og den giver redskaber og inspiration til sjove og kreative måder at undervise i svømning. Via en ’svømmepakke’ med bl.a. legehæfte, fiskemærker og fiskemærke-hæfte til børnene skabes rammerne for masser af vandleg i bassinet.

Kampagnen henvender sig til svømmehold med børn i alderen 5-10 år, som er i gang med at lære at svømme. Vandlegene kan tilpasses i niveau, og de kan derfor anvendes til børn, der både er mere eller mindre trygge i vandet.

Samtidig opfordrer kampagnen til at fortsætte med den sjove læring sammen med forældrene. Børneulykkesfonden og Speedo har en ambition om, at alle børn i Danmark skal lære at svømme og håber, at kampagnen ’Som en fisk i vandet’ kan inspirere til mange gode timer i svømmehallen, i poolen, i badebassinet eller på stranden.

 

Se materialet i svømmepakken her